Billedet er generet af kunstig intelligens
Hjælp til forudsigelse af blodprop i hjertet
Rigshospitalets hjerteafdeling vil i samarbejde med Alexandra Instituttet udvikle en algoritme, der kan finde mønstre i sundhedsdata, og dermed gøre behandlingen af patienter med blodprop endnu bedre.
Beskrivelse af systemet
Systemet skal bruges i Rigshospitalets hjerteafdeling. Systemet skal bruges til at forbedre behandlingen af patienter med blodprop.
Systemet er fortsat under udvikling.
Systemet skal som udgangspunkt, ved hjælp af maskinlæring, bruge algoritmer til at hjælpe med at individualisere en patients behandling efter en blodprop i hjertet.
Derudover vil man kigge på hjerterytmemålinger fra det hjerterytmeovervågningsudstyr som patienter får, når de bliver indlagt. Udover at dette alarmsystem kan genkende abnorme hjerteforstyrrelser som kræver akut behandling, producerer udstyret store mængder af rådata som kunne være brugbare.
Alle relevante data, som har betydning, føres ind i en algoritme. Dette er blandt andet blodprøver, blodtryksmålinger, resultater fra undersøgelser og patientens sygdomshistorik. Derefter følges patienterne i en periode efter udskrivelsen, og algoritmen fodres med oplysninger om, hvilke patienter der siden oplever komplikationer. Algoritmen skal dermed kunne håndtere de enorme datamængder og lede efter mønstre, og på den måde lave en profil over de patienter, der har størst risiko for blodprop i hjertet. Projektet er dog fortsat i dataindsamlingsfasen, hvorfor de er begyndt at udvikle de algoritmer der på sigt vil gøre det lettere at forudsige forløbet efter en blodprop i hjertet.
Systemet er stadig under udvikling, hvorfor spørgsmålet ikke kan besvares endnu.
De er imidlertid endnu ikke kommet langt nok til at have identificeret et egentligt resultat, og de har derfor heller ikke lavet nogen konkret systemafprøvning.
Formålet med projektet er at forbedre behandlingen af patienter med blodprop i hjertet. En væsentlig udfordring er, at over 25 % af patienterne genindlægges inden for de første seks måneder efter deres første indlæggelse. Genindlæggelserne skyldes ikke altid nye blodpropper eller alvorlige helbredsproblemer. Ofte handler det om mindre alvorlige symptomer, som, set i lyset af patientens nylige blodprop, kan skabe usikkerhed og føre til unødvendige indlæggelser. En væsentlig forbedring af efterbehandlingen ville derfor være at kunne identificere allerede ved udskrivelsen, hvilke patienter der er i risiko for at opleve problemer senere.
Mailkorrespondance med repræsentant fra Rigshospitalet
