AI019 - NHpraksis

Billedet er generet af kunstig intelligens

NHpraksis

NHpraksis blev brugt som beslutningsstøtte i behandlingen af klagesager hos Nævnenes Hus. Systemet blev tilbagerullet i 2023, primært fordi det var økonomisk omkostningstungt og blev anvendt for lidt. 

  • Nævnenes Hus i Viborg

Beskrivelse af systemet

I. Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?

Systemet blev brugt ved behandlingen af klagesager hos Nævnenes Hus. Systemet kunne matche lignende sager på tværs af store og komplekse sagsarkiver og derigennem fungere som beslutningsstøtte på baggrund af historiske data.  

II. Hvornår blev det implementeret?

Systemet var i drift fra 1. december 2020 til 31. januar 2023. 

III. Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?

Systemet fungerede som en søgemaskine, der kunne bruges til at finde tidligere sager, der havde fællestræk med en igangværende sag. Systemet anvendte således sprogforståelsesteknologi/sprogmodeller til at læse tidligere sager og foreslå matches. 

IV. Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?

Afgørelser siden 1996 fra de nævn, der ligger under Nævnenes Hus. 

V. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger findes der?

For at undgå, at systemet fejlagtigt sorterede relevante afgørelser fra, var det et krav fra Nævnenes Hus, at søgemaskinen viste alle afgørelser, således systemets funktion udelukkende var at præsentere dem i prioriteret rækkefølge efter, hvor systemet fandt de bedste matches. Man har i udarbejdelsen af systemet fulgt Erhvervsministeriets dataetiske kodeks. Medarbejderen i Nævnenes Hus, der har stået for udvikling af systemet i samarbejde med KMD, er en del af et netværkssamarbejde i Erhvervsministeriet, hvor KI-systemer drøftes. 

VI. Har systemet været afprøvet gennem f.eks. pilotprojekter? Blev der identificeret konkrete (etiske, juridiske, tekniske) udfordringer? Blev disse udbedret? Hvordan?

NHpraksis blev i første omgang implementeret som et pilotprojekt. En gruppe på 12 brugere testede løsningen over tre måneder og brugte den aktivt i sagsbehandlingen. Mere end 90 pct. af brugerne vurderede efterfølgende, at de kunne spare tid ved at anvende systemet. På baggrund heraf valgte Nævnenes Hus at gå videre med løsningen. KMD havde særligt haft fokus på, at systemet havde høj brugervenlighed, mens der var mindre fokus på anvendelsen af kunstig intelligens. Selvom det var forhåbningen, da man påbegyndte processen, at systemet ville kunne skrive udkast til afgørelser, vurderede man hurtigt, at systemet ikke skulle kunne - og ikke kunne - skrive udkast til at afgørelser, og at systemet heller ikke skulle ”læse” den sag, sagsbehandleren var i gang med, eftersom datagrundlaget var for dårligt, fordi de afgørelser, systemet er baseret på var for forskellige sprogligt. Der er således udelukkende tale om en mere avanceret søgemaskine, end hvad man havde brugt før. Det viste sig efter implementeringen af systemet, at sagsbehandlerne anvendte det i meget begrænset omfang, særligt efter Nævnenes Hus’ eget ESDH-system blev opdateret. Efter flere forsøg på implementering af systemet endte man således i sidste ende med at tilbagerulle systemet, primært fordi det var for omkostningstungt økonomisk set i forhold til, i hvor lav grad, det blev anvendt. 

VII. Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?

Systemet skulle forkorte sagsbehandlingstiden og styrke den juridiske praksis. Systemet skulle særligt fungere som støtte for nyuddannede sagsbehandlere med mindre erfaring. 

VIII. Er lignende systemer blevet implementeret andres stede? Eventuelt, hvilke erfaringer er der derfra.

KMD arbejder med udgangspunkt i samme sprogforståelsesteknologi på et lignende system til Ankestyrelsen. 

Bidrag til offentlig-ai

Har du supplerende oplysninger, ønsker du ændringer som projektejer eller vil du give et bidrag til offentlig-ai.dk og vores arbejde med at synliggøre AI i den offentlige sektor?

Bidrag med oplysninger til offentlig-ai.dkStøt forskningen finansielt
Klassifikationsbegrundelse
Systemet matcher reaktivt en konkret klagesag med lignende historiske sager. Det er ADS på sagniveau, og output er anbefalinger baseret på lignende sager som beslutningsstøtte til sagsbehandleren.
Ændringshistorik (3 opdateringer)
Algoritmisk reguleringsklassifikation tilføjet
Kilde: Laage-Thomsen & Ratner (2025), Politica 57(2) (2026-06-30)
Felt opdateret
Vis detaljer
+ Leverandør: Ukendt leverandør
Oprettet
Citér dette projekt

APA 7

Nævnenes Hus i Viborg. (2024). NHpraksis. I «Offentlig AI – Database over kunstig intelligens i den offentlige sektor». Tilgået 7. august 2026 fra https://offentlig-ai.dk/projekter/nhpraksis

Citér databasen

APA 7

Küçüksu, A., & Gyldenkærne, C. H. (2026). Offentlig AI - Kunstig Intelligens i det offentlige v2 [Data set]. Zenodo. https://doi.org/10.5281/zenodo.20660412