ETIAS

EU-rådet vedtog den 5. september 2018 en forordning om oprettelsen af ETIAS. Implementeringen af ETIAS er gentagende gange blevet udskudt, men forventes nu planlagt til at træde i kraft i 2025.

ETIAS-systemet anvender algoritmisk profilering gennem en screeningsmetode. Dette indebærer automatisk kontrol af oplysningerne i ansøgningen ved hjælp af en algoritme for at vurdere, om den rejsende udgør en sikkerhedsrisiko.  Dette opnås blandt andet ved at systemet sammenholder de angivne oplysninger i ansøgningen med forskellige databaser. Formålet med denne profilering er at kunne identificere rejsende, som potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Schengen.  

Derudover bruges der også automatisk fingeraftryk identifikation, og algoritmisk profilering til vurdering af individuelle risici for sikkerhed og irregulær migration er i øjeblikket under udvikling i både ETIAS og VIS.   

ETIAS-forordningen præciserer behovet for indførelse af passende beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at indgreb i retten til beskyttelse af privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger begrænses til det, der er nødvendigt i et demokratisk samfund, som det fremgår af punkt (29) i præamblen.  

For at opfylde dette krav inkluderer forordningen forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Ifølge punkt (47) i præamblen bør personoplysninger, der indsamles i forbindelse med ETIAS, kun opbevares så længe, det er nødvendigt for at opfylde formålene med behandlingen af disse oplysninger.  

Artikel 13 i forordningen angiver, at adgangen til informationssystemet for ETIAS som udgangspunkt kun bør gives til autoriseret personale i både den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder. Der er dog angivet undtagelser i bestemmelsen, der tillader begrænset adgang til oplysningerne.

Ved afslag på rejsetilladelse har ansøgeren mulighed for at indgive en klage i den medlemsstat, der traf afgørelsen. Derudover vil der være mulighed for at søge erstatning eller anmode om adgang til oplysningerne gennem den nationale myndighed, hvis der opleves uretfærdig behandling.   

EU-LISA, et EU-agentur med ansvar for administration af betydelige IT-systemer inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed, har fået tildelt opgaven med at udvikle ETIAS-systemet i samarbejde med Frontex.  

Ifølge artikel 88 i forordningen er der fastlagt specifikke betingelser, der skal opfyldes, før ETIAS kan tages i brug. Disse betingelser inkluderer kravet om, at EU-LISA meddeler, at en omfattende test af ETIAS er blevet gennemført tilfredsstillende, som specificeret i artikel 88, stk. 1, litra e. Testen af ETIAS udføres i et samarbejde mellem EU-LISA, medlemsstaterne og den centrale ETIAS-enhed, som nærmere beskrevet i artikel 88, afsnit 2.  

EU-LISA oplyste den 12. juni 2023, at testen endnu ikke var blevet gennemført. 

Hovedformålet med ETIAS er at forbedre den indre sikkerhed i EU-landende ved at sikre, at personer, der potentielt udgør en risiko for sikkerheden, ulovlig indvandring eller folkesundheden, ikke får adgang til Schengen-området. Dette initiativ har også til formål at reducere administrative procedurer for grænsekontrol.   

Lande som USA, Canda og Australien er blandt de mange lande, som har indført lignende systemer for at regulere rejsetilladelser.  

I USA har man siden 2009 anvendt ESTA ((Electronic System for Travel Authorization). Dette automatiske system muliggør forhåndsgodkendelse af personer, der ønsker at rejse til USA. Ligesom ETIAS blev ESTA implementeret med det formål at styrke sikkerheden ved indrejse til USA. Selvom ESTA-systemet har været i drift i mange år og betragtes af mange som en succes, har det også været genstand for kritik, særligt i forhold til bekymringer om risiko for diskrimination.    

Ved indsendelse af en ESTA-ansøgning er det nødvendigt at angive, om man har rejst eller opholdt sig i Irak, Syrien, Iran eller Sudan siden den 1. marts 2011 og derefter. Man skal også oplyse, om man har været borger/statsborger i et andet land og om man tidligere har været straffet, mv. Hvis man svarer bekræftende på disse spørgsmål, vil man som udgangspunkt ikke være berettiget til ESTA, og det vil derfor være nødvendigt at ansøge om et visum i stedet. Denne praksis har været genstand for kritik, især med fokus på påstanden om, at personer med dobbelt statsborgerskab eller tilknytning til de nævnte lande kan opleve ugunstig behandling sammenlignet med andre ansøgere.