ASTA

ASTA blev dog droppet efter en udtalelse fra Datatilsynet i starten af juli 2022 om manglende lovhjemmel. 

Systemet fungerede på den måde, at når en nyledig dagpengemodtager tilmeldte sig, foretog Asta en statistisk baseret analyse. Analysen mundede ud i, at den enkelte borgers risiko for et langt kontaktforløb fik en score, som kunne være lav, mellem eller høj. Denne information præsenterede Asta for sagsbehandleren i fx en arbejdsliste, så den kunne benyttes som filtreringskriterium.  

På baggrund af en række anonymiserede data blev der konstrueret en lang række forskellige persontyper, som hver havde deres karakteristika i form af en særlig kombination af værdier. Det var Schultz’ fagspecialister og dataeksperter, der afdækkede de forskellige dataelementer, som skulle indgå i vurderingen af risikoen. Schultz fandt, at der var op til 50 relevante informationer om en borger i fagapplikationen Fasit, der bidrog til at tegne karakteristika af dagpengemodtagere i forhold til, om deres kontaktforløb med jobcentret endte med at være kort eller langt. Overordnet set var der tale om følgende informationer:  

- Informationer fra borgerens CV spillede en væsentlig rolle. Der blev især kigget på højeste uddannelsesniveau, sprogkundskaber og antal kørekort, men også på sammenhænge mellem uddannelser, erfaringer og jobmål.  

- Borgerens joblog spillede også en væsentlig rolle, idet der bl.a. blev kigget på, hvor mange geografiske regioner borgeren havde søgt job i, samt hvor ofte en ansøgning havde ledt til jobsamtale.  

- Tidligere kontaktforløb blev også taget i betragtning. Her indgik informationer om f.eks. antallet af samtaler, udeblivelser og sagsbehandlerskift.  

- Stamdata om borgeren, såsom alder, køn og tolkebehov, blev ligeledes anvendt.

Asta foretog den statistisk baserede analyse ved at sammenligne en konkret dagpengemodtagers informationer (værdier) med de forskellige persontypers værdier. Risikoen for at ende med et langt kontaktforløb blev skønnet ud fra, i hvor høj grad den konkrete borgers værdier lignede persontyper, der tidligere havde haft enten korte eller lange kontaktforløb. 

I fagapplikationen Fasit, som Schultz leverede til 58 danske jobcentre, havde jobcentret historiske data om de seneste års dagpengesager. Jobcentret havde derfor historisk information om, hvilke dagpengemodtagere der endte med at have et langt kontaktforløb, og hvilke der ikke gjorde. Disse informationer fik Asta adgang til i anonymiseret form.  

Asta gjorde således alene brug af de informationer, der allerede var tilgængelige for brugerne i Fasit. Der skete dermed ikke nogen samkøring af data fra forskellige kommunale registre. 

Systemet er blevet droppet, hvorfor der ikke findes nogle sikkerhedsforanstaltninger. 

Der blev identificeret en række juridiske udfordringer i forbindelse med projektet. Som Datatilsynet vurderede, kunne borgerens samtykke ikke danne grundlag for behandling i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR), eftersom borgerens samtykke ikke kunne anses for frivilligt.  

Derfor var kommunernes hjemmel til at behandle personoplysninger – i de tilfælde, hvor de anvendte Asta-værktøjet – baseret på databeskyttelsesforordningens bestemmelse om myndighedsudøvelse, som forudsatte implementering i national lovgivning. Da en sådan national lovgivning ikke eksisterede, blev projektet droppet. 

Formålet med systemet Asta var at foretage en maskinel analyse af, hvad en nyledig dagpengemodtagers risiko var for, at den pågældende persons kontaktforløb med jobcenteret blev langvarigt. Funktionen var derfor tænkt som en hjælp til jobcentrets planlægning af borgerens kontaktforløb, samt til at effektivisere samtaleforberedelsen og skabe et intelligent match mellem borger og virksomhed.