AI056 - DESERT

Billedet er generet af kunstig intelligens

DESERT

Diagnostic Expert Systems Enter Real Time (DESERT)

DESERT-projektet gik ud på at udarbejde et beslutningsstøttesystem til brug i akutmodtagelsen. Systemet beregner sandsynligheden af forskellige hyppige livstruende tilstande på baggrund af blod- og urinanalyser. 

  • Sygehus Lillebælt

Beskrivelse af systemet

I. Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?

Systemet blev udarbejdet og afprøvet på Sygehus Lillebælt. Det trænede et kunstig intelligensbaseret beslutningsstøttesystem til bedre at opdage kritiske tilstande hos akutte patienter og rangordne sandsynligheden for en række hyppige livstruende tilstande baseret på diagnostiske blod- og urinanalyser ('nowcasting').

II. Hvornår blev det implementeret?

Projektet løb fra 2019 til 2022. Projektet blev afsluttet, og systemet blev ikke implementeret. Algoritmerne skulle afprøves yderligere, før de kunne anvendes klinisk. Som en del af projektet blev der indsamlet ekstra blod- og urinprøver ved patienters indlæggelse, som efterfølgende blev sammenholdt med senere diagnoser for at træne systemet.

III. Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?

Systemet brugte 14 algoritmer til at klassificere patienter i forhold til sandsynligheden for at udvikle de mest kritiske diagnoser og infektioner. Disse algoritmer blev udviklet som en del af projektet og gennemgik kliniske test.

IV. Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?

Systemet blev fodret med halvanden million blodprøvesvar fra 9000 anonyme patienter, inklusiv svar på, hvad problemet hos den pågældende patient var. Indsamlingen af disse data blev gjort muligt ved at tage ekstra prøver ved indlæggelse, hvilket var en central del af projektets metode.

V. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger findes der?

Systemet blev testet både klinisk og gennem daglig kvalitetssikring i laboratoriet samt løbende datarapporter. Selvom projektet gennemførte kliniske tests, blev der endnu ikke produceret en endelig rapport, og yderligere validering af systemet var nødvendig.

VI. Har systemet været afprøvet gennem f.eks. pilotprojekter? Blev der identificeret konkrete (etiske, juridiske, tekniske) udfordringer? Blev disse udbedret? Hvordan?

De 14 algoritmer, der blev udarbejdet i forbindelse med projektet, skulle afprøves på afdelinger på Sygehus Lillebælt gennem en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af læger, der anvendte algoritmerne, sammenlignet med læger, der ikke anvendte dem.

VII. Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?

Projektet forventede at kunne reducere antallet af dødsfald ved blandt andet at mindske antallet af patienter med blodforgiftning, antallet af indlæggelser og genindlæggelser på intensivafdelingen samt den gennemsnitlige liggetid på hospitalet. Systemets evne til at rangordne sandsynligheden for livstruende tilstande kunne bidrage til en hurtigere og mere præcis diagnostik.

VIII. Er lignende systemer blevet implementeret andres stede? Eventuelt, hvilke erfaringer er der derfra.

I et samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Institut for Biokemi og Immunologi ved Syddansk Universitet, Kræftens Bekæmpelse og softwarefirmaet SAS Institute, har man lavet et studie af, hvordan kunstig intelligens kan analysere blodprøver og herudfra forudsige risikoen for kræft hos en patient.   

Bidrag til offentlig-ai

Har du supplerende oplysninger, ønsker du ændringer som projektejer eller vil du give et bidrag til offentlig-ai.dk og vores arbejde med at synliggøre AI i den offentlige sektor?

Bidrag med oplysninger til offentlig-ai.dkStøt forskningen finansielt
Klassifikationsbegrundelse
Systemet aktiveres reaktivt i akutmodtagelsen for en konkret patient med blod- og urinanalyser. Det beregner sandsynligheder for livstruende tilstande (ADS) på sagniveau og rangordner disse som prioritering for sagsbehandling.
Ændringshistorik (3 opdateringer)
Algoritmisk reguleringsklassifikation tilføjet
Kilde: Laage-Thomsen & Ratner (2025), Politica 57(2) (2026-06-30)
Felt opdateret
Vis detaljer
+ Leverandør: Ukendt leverandør
Oprettet
Citér dette projekt

APA 7

Sygehus Lillebælt. (2024). DESERT. I «Offentlig AI – Database over kunstig intelligens i den offentlige sektor». Tilgået 6. september 2026 fra https://offentlig-ai.dk/projekter/desert

Citér databasen

APA 7

Küçüksu, A., & Gyldenkærne, C. H. (2026). Offentlig AI - Kunstig Intelligens i det offentlige v2 [Data set]. Zenodo. https://doi.org/10.5281/zenodo.20660412