Billedet er genereret af kunstig intelligens
Orikio (tidligere OSO-AI)
Orikio skal bruges til at opfange risikosituationer for ældre borgere gennem analyse af lyd. Orikio skal fungere som et ekstra og forstærket 'øre' for personalet.
Beskrivelse af systemet
Orikio bruges i Vesthimmerlands Kommune på Plejecenter Højgaarden og bostederne Vinkelvej i Aalestrup og Bøgevej i Løgstør.
Orikio bruges til at give alarm til personalet hvis der opstår en situation der kræver personalets håndtering. Løsningen er en lille boks som installeres i beboerens hjem. Boksen tilsluttes strøm og sender alarmer til OSO-telefoner i situationer ved akutte behov. Dette kan være en situation hvor beboeren ikke selv har mulighed for at lave et nødkald. Systemet opfanger lyde der kan signalere risikofyldte situationer som fald, åndedrætsbesvær eller kald efter hjælp.
Orikio er en del af ACE-udviklingsprojektet, som medfinansieres af EU-programmet Interreg North Sea Region. Orikio (Fransk virksomhed) er leverandør på Oirikio.
Pilottesten løber ind til 31.01.2026. Vesthimmerlands Kommune er de første til at teste løsningen i Danmark.
Kunstig intelligens bruges til at opfange og kategorisere lyde og giver alarm, I situationer, som kræver personalets opmærksomhed og håndtering.
I følge leverandøren Orikio (engang OSO-AI) er den kunstige intelligens trænet på en stor lyd-database inden for sundheds- og socialområdet (over 150 lydklasser).
Systemet optager ikke samtaler eller almindelig baggrundsstøj. Systemet optager i 10 sekunder og kun af situationer, hvor der sendes en alarm.
OSO-AI testes frem til 31.01.2026.
OSO-AI er indført med det formål, at borgere får hurtigere hjælp, når de ikke selv har mulighed for at foretage et nødkald. Det skal skabe øget sikkerhed for medarbejderne og tryghed for borgere og pårørende.
Derudover bidrager OSO-AI til kommunens overordnede strategi om at bruge velfærdsteknologi (herunder AI) til at frigøre ressourcer og at understøtte pleje og omsorg.
Ifølge Vestehimmerlands Kommune er potentialet ved OSO-AI følgende:
- Støtte/redskab til personalet
- Øget tryghed for både medarbejdere, beboere og pårørende
- Mulighed for at prioritere de vigtigste opgaver
- Mulighed for at vide, hvad der foregår bag den lukkede dør
- Undgår at vække beboerne
- Mindske unødvendige tilsyn
Teton er et lignende system der bruges til at registrere fald hos beboere om natten ved at monitorere bevægelser. Formålet med systemet er at forebygge faldulykker. Teton anvendes på Regionshospital Nordjylland, Hjørring (Afdeling for Ældresygdomme), Sygehus Sønderjylland (Afdeling for Ældresygdomme), Næstved Kommune (plejecentre), Region Nordjylland (5 afdelinger i skaleringsprojekt).
https://www.facebook.com/vesthimmerlandskommune/posts/-personalets-forstærkede-øre-testes-i-vesthimmerlandi-de-kommende-måneder-afprøv/1265567408942868/
https://careware.dk/media/mxpb0egt/vesthimmerlands_kommune_oplaeg_careware.pdf
https://himmerlandsposten.dk/ny-ai-strategi-skal-frigoere-ressourcer-og-forbedre-borgernaer-velfaerd-i-vesthimmerland/
https://www.orikio.com/en/article-de-blog/lancement-danemark-vesthimmerland
https://www.orikio.com/en/faq
https://sygehussonderjylland.dk/afdelinger-og-afsnit/l/laerings-og-forskningshuset/innovation/innovative-projekter/igangvaerende-projekter/tryghedsskabende-og-faldforebyggende-intelligent-monitorering-pa-sengestuer