RoomMate
Systemet giver personalet i ældreplejen mulighed for at følge med i borgernes bevægelser via sensorer som skal registrere og forebygge fald blandt beboere.
Beskrivelse af systemet
Systemet bruges på Plejecenter Solgården i Nysted i Guldborgsund Kommune. Systemet skal give personalet mulighed for at føre digitalt tilsyn om natten ved at følge med i borgernes bevægelser via sensorer, i stedet for at gå fysisk ind på stuerne. For borgere med demens giver skal systemet give et bedre overblik og hjælper med at sikre, at de ikke forlader deres lejlighed om natten. Systemet bruges også til ressourcestyring hvor personalet via Sensio Pocket-appen kan vurdere, om en alarm er reel, inden de rykker ud, og dermed slippe for forgæves ture.
Der er ikke fundet en specifik dato for implementering.
At beskrive hvordan kunstig intelligens bruges kræver mere teknisk dokumentation. Ud fra produktbeskrivelsen bruger systemet sandsynligvis kunstig intelligens til: Anonymisering af billederne (billedbehandling), falddetektering via avancerede algoritmer og analyse af lyd og bevægelsesmønstre.
Der er ikke fundet oplysninger om hvilke træningsdata AI‑modellen er trænet på.
Der nævnes ingen konkrete sikkerhedsforanstaltninger.
Formålet med at indføre systemet har været at hjælpe medarbejdere med at prioritere opgaver hos borgere i aften- og nattetimerne. Derudover er formålet at skabe færre forstyrrelser, bedre nattesøvn og mere ro for borgerne.
Et lignende system (TetonAI) bruges i en række kommuner til at forebygge fald hos patienter og beboere på plejehjem. Teton AI: TetonAI er et AI-baseret sensormoniteringssystem til faldforebyggelse og patientovervågning på hospitaler og plejehjem. Systemet bruger sensorer monteret i loftet til at registrere patienters bevægelser og aktivitetsniveau, og advarer personalet ved forhøjet faldrisiko eller uhensigtsmæssige hændelser.
Bidrag til offentlig-ai
Har du supplerende oplysninger, ønsker du ændringer som projektejer eller vil du give et bidrag til offentlig-ai.dk og vores arbejde med at synliggøre AI i den offentlige sektor?
Bidrag med oplysninger til offentlig-ai.dkStøt forskningen finansieltÆndringshistorik (1 opdatering)
Citér dette projekt
APA 7
Guldborgsund Kommune. (2026). RoomMate. I «Offentlig AI – Database over kunstig intelligens i den offentlige sektor». Tilgået 7. september 2026 fra https://offentlig-ai.dk/projekter/roommate
Citér databasen
APA 7
Küçüksu, A., & Gyldenkærne, C. H. (2026). Offentlig AI - Kunstig Intelligens i det offentlige v2 [Data set]. Zenodo. https://doi.org/10.5281/zenodo.20660412