VIS

VIS blev oprindeligt oprettet den 8. juni 2004 ved Rådet for Den Europæiske Union beslutning 2004/512/EF. Brugen af VIS startede i 2011 ved EU’s repræsentationer i Nordafrika og sker løbende i resten af verden. Den 29. februar 2016 blev VIS taget i brug ved overgangsstederne ved de ydre grænser i Schengenområdet.

EU's centraliserede informationssystemer for grænser og sikkerhed integrerer i stigende grad biometriske teknologier til identitetsverifikation og -identifikation. Dette er en del af en bredere tendens mod "smartere" EU-grænser, som også omfatter udvikling og sammenkobling af store centraliserede informationssystemer. 

VIS er et af disse systemer og anvender allerede automatiseret fingeraftryksidentifikationsteknologi som en central AI-applikation. Selvom VIS endnu ikke benytter automatiseret ansigtsgenkendelse, forventes det at behandle ansigtsbilleder i fremtiden til verifikations- og identifikationsformål. 

Ud over at verificere og identificere kendte personer, bruges AI-algoritmer også til at identificere ukendte personer af interesse baseret på specifikke datadrevne risikoprofiler. Denne form for algoritmisk profilering til vurdering af individuelle risici for sikkerhed og irregulær migration er under udvikling i både VIS og European Travel Information and Authorisation System (ETIAS). 

Biometrisk verificering bruger etablerede mønstergenkendelsesteknikker, som ikke kræver træning. Derudover gemmer VIS digitale billeder af visumansøgere (systemet gemt ca 68 millioner billeder i 2019). Det nuværende forslag om at revidere VIS indeholder bestemmelser om indsamling af levende ansigtsbilleder for at muliggøre biometrisk matchning ved hjælp af ansigtsgenkendelsesteknologi. 

EU-LISA (The European Union Agency for the Operational Management of Large-Scale IT Systems) påpeger, at VIS blev grundigt testet i 2014 og 2015 i henhold til den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt (hverken GDPR eller AI-forordningen var implementeret dengang). Nøjagtigheden blev målt ved hjælp af specielle NIST-databaser som NIST SD14. Grænseværdierne for modellens nøjagtighed blev fastsat i overensstemmelse med de eksisterende Service Level Agreements (SLA'er). Derudover fører Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (European Data Protection Supervisor - EDPS) tilsyn med, at behandlingen af oplysninger i VIS på EU-niveau sker i overensstemmelse med reglerne om VIS.  

Oplysninger i VIS opbevares i højst 5 år. Ved udløbet af denne periode, eller hvis en ansøger opnår statsborgerskab i en medlemsstat, slettes oplysningerne automatisk. 

Systemet blev testet gennem pilotprojekter og gradvise implementeringer i forskellige Schengen-stater før fuld udrulning. 

VIS gør det muligt for Schengen-landende indbyrdes at dele oplysninger om visumansøgere for at kontrollere deres identitet, opretholde sikkerheden og forhindre eventuel visumshopping (at ansøge om visum i flere lande samtidigt for at øge chancerne for at få det godkendt), hvilket har været begrundelsen for indføring af systemet.   

VIS bidrager dermed til at styrke Schengen-samarbejdet ved at sikre en mere effektiv og sikker behandling af visumansøger samt ved at forbedre kontrolforanstaltningerne ved de ydre grænser.   

Lignende systemer er blevet implementeret i andre lande, såsom US-VISIT i USA, som bruges til at indsamle biometriske data fra udenlandske besøgende.