Automatiseret Journalisering

Systemet er implementeret i slutningen af 2021. 

Systemet anvender kunstig intelligens i form af to neurale netværk. Begge modeller er tekstbaserede og tager udgangspunkt i henvendelsens indhold.  

Selve værktøjet analyserer og journaliserer automatisk henvendelser ved følgende trin:  

1. Sorterer og analyserer indholdet af nye henvendelser,  

2. Vurderer hvorvidt og hvordan henvendelser skal journaliseres,  

3. Vurderer om journaliserede henvendelser skal besvares eller ej,  

4. Orienterer sagsbehandleren om påkrævet handling,  

5. Anviser resultatet af trin 2-4 til integrationssoftware, som udfører de anviste handlinger i SIRI’s systemer. 

Algoritmen er trænet ved hjælp af tidligere eksempler på journalisering. 

Modellerne bliver testet under udvikling og opdatering ved at beregne deres nøjagtighed på historiske data. Derudover oplyses det, at der i forbindelse med implementering er afholdt en hypercare periode, som har bidraget til at sikre, at forventede resultater stemmer overens med den faktiske effekt.  
I den daglige anvendelse af løsningen er den primære sikkerhedsforanstaltning, at alle henvendelser bliver tilset af en sagsbehandler efter håndtering af værktøjet som del af den sædvanlige sagsbehandling. Værktøjet har af samme årsag som udgangspunkt ikke mulighed for at journalisere henvendelser på ikke-aktive sager. 

Økonomistyrelsens samarbejde med SIRI var et pilotprojekt, idet det var første gang de byggede den pågældende løsning. 

Systemet er blevet udviklet for at reducere ressourceforbruget på den repetitive og administrativt tunge opgave med manuel journalisering af henvendelser. Det vil bidrage til, at borgernes sager hurtigere når frem til en afgørelse. 

Økonomistyrelsen har for nylig færdiggjort et projekt, der implementerede en lignende løsning i Borger- og Virksomhedsvejledning i Skattestyrelsen.