BIPED

BIPED

BIPED er et EU Horizon Europe projekt der udvikler digitale tvillinger og AI-drevne værktøjer til at planlægge og optimere positive energidistrikter (PED'er). Systemet anvendes i Brabrand/Gellerup, Aarhus til at simulere og analysere energiproduktion, forbrug og lagring med henblik på at skabe byområder der producerer mere energi end de forbruger.

  • Aarhus Kommune

Beskrivelse af systemet

I. Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?

Systemet bruges i Brabrand distriktet i Aarhus, med særligt fokus på Gellerup-kvarteret. Det anvendes til at:

  • Skabe en digital tvilling af byområdet der simulerer energibalancer
  • Optimere hvordan energi produceres, forbruges, lagres og overføres i distriktet
  • Understøtte beslutninger om grøn omstilling og byplanlægning
  • Simulere forskellige scenarier for energieffektivitet og bæredygtighed
  • Inddrage borgere og lokale aktører i den grønne omstilling gennem et Living Lab
II. Hvornår blev det implementeret?

Projektet startede i januar 2024 og løber til december 2026. Den digitale tvilling er under udvikling og er tilgængelig på https://biped.virtualcitymap.de/aarhus/

III. Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?

BIPED anvender kunstig intelligens gennem:

  • Machine Learning (ML) algoritmer der gør systemet selvlærende til at optimere energiforbrug
  • AI-drevet optimering til effektiv automatisering af lastbalancering i positive energidistrikter
  • Digital tvilling teknologi der integrerer heterogene datakilder og simulerer komplekse scenarier på tværs af energi, transport, bygninger, økonomi og sociale forhold
  • Prediktiv modellering til at forudsige energibehov og produktionsmuligheder
  • Cross-domain simuleringer der analyserer sammenhænge mellem forskellige byområder
IV. Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?

Systemet anvender mange forskellige datakilder:

  • Real-time data om energiforbrug og produktion i distriktet
  • Bygningsdata og energieffektivitet
  • Transport- og mobilitet data (f.eks. elbiler)
  • Vejr- og klimadata
  • Geografiske data og byplansinformation
  • Socioøkonomiske data om området
  • Sensordata fra distriktet
  • Data fra borgere, virksomheder og offentlige aktører indsamlet gennem Living Lab
V. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger findes der?

Projektet anvender:

  • Europæiske standarder for data spaces til sikker datahåndtering
  • MIMs (Minimal Interoperability Mechanisms) der sikrer tekniske krav for effektive og skalerbare datadrevne services
  • Open technical specifications for at sikre transparens
  • Interoperabilitet by design for at sikre korrekt integration på tværs af systemer Der er ikke specifik information om GDPR-compliance eller datasikkerhedsforanstaltninger i de tilgængelige kilder.
VI. Har systemet været afprøvet gennem f.eks. pilotprojekter? Blev der identificeret konkrete (etiske, juridiske, tekniske) udfordringer? Blev disse udbedret? Hvordan?

Ja, Brabrand i Aarhus er projektets primære pilotområde (testbed). Efter 18 måneder har projektet:

  • Kortlagt interessenter og samarbejdsformer for den grønne omstilling
  • Lyttet til borgere, virksomheder og kolleger for at forme den digitale tvilling
  • Etableret et Living Lab som lokalt udviklingsrum hvor grønne idéer testes sammen med brugerne
  • Arbejdet med dataintegrering og datamodeller

Konkrete udfordringer nævnt i projektbeskrivelsen inkluderer "7 vilde problemer" som klimaforandringer, aldring og social integration, men specifik information om identificerede udfordringer og løsninger er ikke detaljeret i kilderne.

VII. Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?

Begrundelsen er:

  • Byer står for mere end to tredjedele af globalt energiforbrug og drivhusgasudledning
  • Nødvendighed for at nå CO2-neutralitet og klimaneutralitet senest 2030
  • Behov for intelligente løsninger til at koordinere komplekse grønne omstillinger
  • Understøtte Aarhus Kommune's klimastrategi, smart city strategi og Danmarks digitaliseringsstrategi
  • Skabe evidensbaseret beslutningsgrundlag for langsigttet politisk planlægning
  • Demonstrere hvordan positive energidistrikter kan realiseres i praksis
VIII. Er lignende systemer blevet implementeret andres stede? Eventuelt, hvilke erfaringer er der derfra.

Efter den indledende implementering i Aarhus vil BIPED-værktøjerne blive tilbudt til interesserede brugere i hele Europa, med særligt fokus på byer i netværket for klimaneutrale byer (Climate Neutral Cities Network). Projektet er en del af et større europæisk økosystem omkring positive energidistrikter, men specifik information om erfaringer fra andre lignende systemer er ikke inkluderet i kilderne.

Bidrag til offentlig-ai

Har du supplerende oplysninger, ønsker du ændringer som projektejer eller vil du give et bidrag til offentlig-ai.dk og vores arbejde med at synliggøre AI i den offentlige sektor?

Bidrag med oplysninger til offentlig-ai.dkStøt forskningen finansielt
Klassifikationsbegrundelse
Systemet simulerer proaktivt energibalancer i byområdet og optimerer energiproduktion og -forbrug. Det er ADS på organisationsniveau, og output er ressourceallokeringsanbefalinger om grøn omstilling og energiplanlægning.
Ændringshistorik (3 opdateringer)
Algoritmisk reguleringsklassifikation tilføjet
Kilde: Laage-Thomsen & Ratner (2025), Politica 57(2) (2026-06-30)
Felt opdateret
Vis detaljer
+ Leverandør: Ukendt leverandør
Oprettet
Citér dette projekt

APA 7

Aarhus Kommune. (2024). BIPED. I «Offentlig AI – Database over kunstig intelligens i den offentlige sektor». Tilgået 7. august 2026 fra https://offentlig-ai.dk/projekter/biped

Citér databasen

APA 7

Küçüksu, A., & Gyldenkærne, C. H. (2026). Offentlig AI - Kunstig Intelligens i det offentlige v2 [Data set]. Zenodo. https://doi.org/10.5281/zenodo.20660412