AI927 - Beslutningsstøtteværktøj

Billedet er generet af kunstig intelligens

Hurtigere visitering af rengøringshjælp

Signaturprojektet omhandlede en algoritme der kunne understøtte sagsbehandlerens beslutning om, hvorvidt en borger skal bevilliges rengøringshjælp, baseret på data om blandt andet borgerens tilstand, boligforhold og samlever. 

  • Esbjerg Kommune

Beskrivelse af systemet

I. Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?

Algoritmen blev aldrig færdig udviklet, så det bruges ikke i dag. Projektet gik ud på at lave en algoritme der kunne hjælpe sagsbehandleres beslutninger om, hvorvidt borgeren skulle bevilliges rengøringshjælp. Udover den digitale løsning baseret på kunstig intelligens ville projektet anvende en simpel softwarerobot, som automatisk opretter en sag på en borger, når borgeren henvender sig i visitationen. Når dette sker, vil robotten samtidig sende et brev til borgeren vedr. GDPR og oplysninger om kommunens databehandling. Herefter inddeler den digitale løsning sagerne i to kategorier, henholdsvis ukomplicerede sager og komplicerede sager som kræver særlig opmærksomhed. 

II. Hvornår blev det implementeret?

Signaturprojektet løb fra 2020 til 2021 og nåede kun til analysefasen og blev dermed ikke implementeret. Projektet var udfordret af problemer med datamængde og -kvalitet, hvilket hang sammen med de lovmæssige krav om en konkret og individuel vurdering. Projektet blev derfor afsluttet, inden en fungerende algoritme var udviklet. 

III. Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?

Formålet var at lave en algoritme der kunne understøtte sagsbehandlerens beslutning. 

IV. Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?

Algoritmen blev aldrig færdig udviklet, men ideen var at den skulle baseres på struktureret data om blandt andet borgerens tilstand, boligforhold og samlever. 

VI. Har systemet været afprøvet gennem f.eks. pilotprojekter? Blev der identificeret konkrete (etiske, juridiske, tekniske) udfordringer? Blev disse udbedret? Hvordan?

Systemet var et signaturprojekt, som der ikke blev færdigudviklet. Projektet var udfordret af problemer med datamængde og –kvalitet, hvilket hang sammen med de lovmæssige krav om en konkret og individuel vurdering. Projektets erfaringer viser, at hvis visitering skal kunne fuldautomatiseres med en AI-løsning, er det en forudsætning, at der er et stringent afsæt for, hvornår der skal bevilliges ydelser til borgerne, samt at der inkluderes tilstrækkeligt med cases og data i projektet. Projektet angiver derudover, at det er vigtigt først at understøtte processerne i systemer og sikre konsistent data i den sammenhæng, inden der bygges automatisering og AI ovenpå. Projektet peger på, det ikke er sikkert, at dette kan lade sig forene med brugervenlighed og afbureaukratisering, når det kommer til visitering af rengøringshjælp. 

VII. Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?

Systemet var tænkt at kunne give borgeren en hurtigere afklaring af tilkendelse af rengøringshjælp. Både borgere og de involverede medarbejdere ville opleve et løft i visitationsprocessen, hvilket kunne komme til udtryk i færre besøg hos borgeren i de lette sager og mere tid til borgeren i de komplicerede sager. 

Bidrag til offentlig-ai

Har du supplerende oplysninger, ønsker du ændringer som projektejer eller vil du give et bidrag til offentlig-ai.dk og vores arbejde med at synliggøre AI i den offentlige sektor?

Bidrag med oplysninger til offentlig-ai.dkStøt forskningen finansielt
Klassifikationsbegrundelse
Systemet vurderer reaktivt om en konkret borger skal bevilges rengøringshjælp baseret på borgerdata. Det er ADS på individniveau, og output er en anbefaling til sagsbehandleren om bevilling.
Ændringshistorik (3 opdateringer)
Algoritmisk reguleringsklassifikation tilføjet
Kilde: Laage-Thomsen & Ratner (2025), Politica 57(2) (2026-06-30)
Felt opdateret
Vis detaljer
+ Leverandør: Ukendt leverandør
Oprettet
Citér dette projekt

APA 7

Esbjerg Kommune. (2024). Hurtigere visitering af rengøringshjælp. I «Offentlig AI – Database over kunstig intelligens i den offentlige sektor». Tilgået 7. august 2026 fra https://offentlig-ai.dk/projekter/hurtigere-visitering-rengoeringshjaelp

Citér databasen

APA 7

Küçüksu, A., & Gyldenkærne, C. H. (2026). Offentlig AI - Kunstig Intelligens i det offentlige v2 [Data set]. Zenodo. https://doi.org/10.5281/zenodo.20660412