Optimeret bygningsanvendelse

Billedet er generet af kunstig intelligens

Optimeret bygningsanvendelse

Signaturprojekt, Optimeret bygningsanvendelse, havde til formål at optimere bygningsanvendelsen for folkeskoler med henblik på at reducere energi- og CO2-udledningen, hvilket blandt andet opnås ved hjælp af kunstig intelligens.  

  • GovTech Midtjylland
  • Favrskov Kommune
  • Syddjurs Kommune
  • Aarhus Kommune

Beskrivelse af systemet

I. Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?

Der er tale om et signaturprojekt, som blev drevet af det regionale fællesskab GovTech Midtjylland med Favrskov, Syddjurs og Aarhus Kommune som deltagende kommuner i projektet. Systemet blev designet med det overordnede mål at forbedre anvendelsen af bygninger i folkeskoler ved at reducere energiforbruget og begrænse CO2-udledningen.  

II. Hvornår blev det implementeret?

Projektet løb fra primo 2022 til 2023. GovTech Midtjylland oplyste den 11. oktober 2023, at der arbejdes i resten af 2023 på af finpudse dele i systemet (som er en Proof og Concept-løsning og ikke et færdigt system).  

GovTech Midtjylland oplyste dog, at man ikke på daværende tidspunkt havde til hensigt at implementere systemet. Der arbejdedes på en evalueringsrapport samt en potentialevurdering, der skulle synliggøre potentialerne i at arbejde videre mod en mere færdig/implementérbar løsning.  

III. Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?

I projektet anvendes modne teknologiplatforme og eksisterende datasæt som afsæt for at udbrede intelligente algoritmer på skoleområdet. Den udviklede løsning forventes at kunne levere anbefalinger til handling, der kan optimere anvendelsen af konkrete bygninger og dermed muliggøre energioptimering. Løsningens algoritme udvikles som udgangspunkt som open source med henblik på øget udbredelse.   

IV. Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?

Der er primært anvendt bygningsdata (fra driftssystemer samt eftermonterede IoT-devices samt data vedr. lokalbooking (tid/sted).  

V. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger findes der?

Man skal være oprettet som bruger for at tilgå systemet.  

VI. Har systemet været afprøvet gennem f.eks. pilotprojekter? Blev der identificeret konkrete (etiske, juridiske, tekniske) udfordringer? Blev disse udbedret? Hvordan?

Systemet er afprøvet som et signaturprojekt. Der har primært været udfordringer af teknisk natur, dvs. vedrørende adgang til data og begrænsninger i mængden af tilgængelige data.  

VII. Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?

Der er tale om et signaturprojekt, og systemet er dermed en del af et større projekt, som har til formål at afprøve nye teknologier i den offentlige sektor. Begrundelsen for signaturprojekterne er af afsøge de muligheder, som nye teknologier giver, men samtidig også gøre os klogere på de begrænsninger og udfordringer, der er i forbindelse med anvendelsen.  

Det konkrete system har til formål at optimere bygningsanvendelsen for folkeskoler med henblik på at reducere energi- og CO2-forbrug i folkeskolerne ved at samle aktiviteter gennem intelligent lokaleallokering ved anvendelse af bygningsdata, IoT-løsninger (Internet of Things) og kunstig intelligens. Der er netop stort potentiale i at optimere bygningsanvendelsen for folkeskoler, da de har et efterslæb i forhold til energirenovering samt en lav anvendelsesgrad af lokaler.  

VIII. Er lignende systemer blevet implementeret andres stede? Eventuelt, hvilke erfaringer er der derfra.

Smart Building Energy Management Systems (BEMS), som er designet til at forbedre energieffekten i bygninger, oplever en hurtig vækst på grund af det stigende fokus på energibesparelse og bæredygtige praksisser. BEMS giver bygningsejere og ledere mulighed for at træffe informerede beslutninger, der reducerer energispil, mindsker driftsomkostninger og skaber et mere bæredygtigt miljø. BEMS ses anvendt, eller under udvikling til at anvendes, i en række lande i Europa og resten af verden.