Profilafklaringsværktøj

Profilafklaringsværktøjet blev implementeret som led i aftalen om beskæftigelsesreformen fra 2014, og har været i drift siden slutningen af 2015. I efteråret 2017 blev der foretaget nogle forbedringer af værktøjet, som bl.a. indeholdt et forberedende spørgeskema til borgeren og en videreudvikling af den bagvedliggende statistiske model. Videreudviklingen kan hjælpe sagsbehandleren med at vurdere en borgers risiko for langtidsledighed. Den 13. december 2019 er den seneste opdatering blevet igangsat.

Værktøjet består af to dele: 

1. Et spørgeskema (forberedelsesskemaet) hvor den ledige skal besvare 10 spørgsmål om sig selv, sin jobsøgning og uddannelsesbaggrund mv. og 

2. En statistisk baseret vurdering af borgerens risiko for at være ledig i mere end 6 måneder (herefter ”langtidsledig”).  

Når en nyledig har udfyldt forberedelsesskemaet modtager borgeren en kvitteringstekst, hvor det vil fremgå, om der er risiko for, at borgeren tilhører risikogruppen og dermed kan opleve en længere vej til nyt job. Værktøjet kommer derefter med et forslag til hvad borgeren kan gøre, før vedkommende kommer til den første samtale. 

Sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser kan se resultatet af profilafklaringen og borgerens svar på forberedelsesskemaet. Kun borgere, der udfylder det frivillige forberedelsesskema, bliver profileret. 

Værktøjet understøtter sagsbehandleren ved systematisk at indsamle, behandle og præsentere en række udvalgte informationer, som har betydning for den enkeltes jobmuligheder allerede før den første samtale i jobcenteret og a-kassen. Sagsbehandleren har hermed mulighed for at bruge informationen både i sin forberedelse til den første samtale og som dialogværktøj i selve samtalen. 

Den statistiske profilafklaring, der følger når forberedelsesskemaet er blevet udfyldt, anvender maskinlæring (machine learning) til at analysere tidligere ledighedsforløb. I analysen bliver data, bestående af registerdata koblet med besvarelser af forberedelsesskemaet, brugt til at få viden om de faktorer, der har betydende statistisk sammenhæng med nyledige dagpengemodtageres risiko for langtidsledighed. Borgeren bliver dermed sammenlignet med andre nyledige dagpengemodtagere, der historisk set er blevet langtidsledige med det formål at forudsige, om den enkelte borger vil være ledig i mere end 6 måneder. Maskinlæringsalgoritmen danner på denne baggrund kombinationer af faktorer der, i gennemsnit, bedst forudser om borgeren kan forventes at blive langtidsledig. Algoritmen er dermed trænet, på data, til at identificere de faktorer, der er de vigtigste for at forudsige langtidsledighed. 

Ifølge et notat fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vægtes værktøjets præcision højt. Modellen udskiller en delgruppe af de langtidsledige, som ud fra data kan identificeres med en høj præcision, hvilket sikrer, at omfanget af dem som modellen udskiller som værende i risiko, men som ikke bliver langtidsledige, er så lille som det lader sig gøre.  

Indbygget i systemet bliver dens performance løbende overvåget for at sikre, at præcisionen og dækningsgraden ikke løbende forringes. Dette gælder for alle nyledige, såvel som for undergrupper, fordelt på køn, alder og herkomst. STAR vurderer tillige med jævne mellemrum, om nye og mere komplekse statistiske metoder kan øge værktøjets præcision. 

Systemet har været afprøvet gennem et pilotprojekt ”Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed”, som skal bidrage til at opbygge og udbrede viden om samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed for nyledige dagpengemodtagere.  

Som led i pilotprojektet har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bedt mploy, som er udvikleren, om at udarbejde en evaluering, der samler resultaterne af projektet. Projektperioden kørte fra januar 2016 til juni 2017, og evalueringen er gennemført umiddelbart herefter.  

Der blev i undersøgelsen af projektet identificeret en række udfordringer. En af udfordringerne har været skepsis over for profilafklaringen hos nogle a-kasser. De siger, at de grundlæggende har en skepsis over for screeningsværktøjer og derved også det profilafklaringsværktøj, som er anvendt i projektet. Det begrundes med, at profilafklaring efter deres opfattelse er stigmatiserende og derfor ikke hensigtsmæssig i dialogen med borgeren. De har derfor haft svært ved at se værdien i profilafklaringsværktøjet, og har tidligt i forløbet fravalgt at benytte det. Dette har også medført udfordringer for jobcentrene, idet de ikke har kunnet få et samarbejde omkring projektet op at køre. Nogle af årsagerne til dette er blandt andet travlhed, manglende ressourcer, manglende engagement og/eller modvilje mod profilafklaring fra a-kassernes side. 

Det fremgår ikke klart af evalueringerne af projektet hvorledes denne problematik er forsøgt udbedret.  

Formålet med profilafklaringsværktøjet er at hjælpe den ledige borger til at forberede sig bedst muligt på et aktivt og jobrettet kontaktforløb, samt at etablere et fælles udgangspunkt for forløbet mellem borgeren og sagsbehandleren ved de efterfølgende jobsamtaler. Derudover er profilafklaringsværktøjet også med til at understøtte sagsbehandlernes arbejde, når de vurderer den enkelte borgers muligheder for at komme i job og tilrettelægger indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger.