Vådindeks

Billedet er generet af kunstig intelligens

Vådindeks

Signaturprojektet, omhandler et såkaldt ‘vådindeks’, der fungerer som et prognoseværktøj til beslutningsstøtte for planlægning, kortlægning, samt varsling af oversvømmelser i land- og byområder.  

  • Jammerbugt Kommune

Beskrivelse af systemet

I. Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?

Der er tale om et system der skal varsle lokale oversvømmelser til borgere. Værktøjet kan både bruges af almindelige borgere samt lodsejere og landmænd i Danmark.  

Jammerbugt Kommune er ansvarlig for at drive projektet, men vil i et vist omfang inddrage samarbejdspartnere, ligesom de endelige erfaringer vil blive delt med Danmarks øvrige kommuner.   

II. Hvornår blev det implementeret?

Projektet er et såkaldt signaturprojekt under Staten, og er en del af en aftale i Digitaliseringspagten, hvor der i 2021 i finanslovsforslaget i alt blev afsat 60 mio. kr. til offentlige såkaldte signaturprojekter.   

Dette projekt modtog 5 mio. kr. og løb fra år 2021 til år 2023.  

Ultimo 2023 er værktøjet i testdrift for at fange eventuelle defekter og udfordringer, men det forventes at være tilgængeligt for borgere i Jammerbugt Kommune via en dedikeret hjemmeside inden 2023 er omme. 

III. Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?

Projektets anvendelsesområde er klimaområdet.  

Algoritmen varsler lokale oversvømmelser 48 timer frem i tiden. Varslingen skal hjælpe til, at borgere kan nå at tage foranstaltninger til at mindske omkostninger og gener ved oversvømmelser.   

IV. Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?

Brugen af værktøjet baserer sig på datakilder som vejrudsigter, bildata - herunder registreringer af når vinduesviskerne kører til at måle reelle regnmængder i lokalområder, sensorer i vandløbene, tidevandstabeller, jordens evne til at modtage/optage vand, grundvand, pejlinger fra vandværker, højdemodel, billeddata, droneoptagelser og satellitbilleder.   

VI. Har systemet været afprøvet gennem f.eks. pilotprojekter? Blev der identificeret konkrete (etiske, juridiske, tekniske) udfordringer? Blev disse udbedret? Hvordan?

Dette nye værktøj er i ultimo 2023 i testdrift for at fange eventuelle defekter og udfordringer. Efter denne testdrift forventes det, at systemet ville være tilgængeligt for borgere i Jammerbugt kommune via en hjemmeside.  

Værktøjet kan skaleres og derved anvendes af andre kommuner. Det er foreløbigt forsøgt skaleret til hhv. Brønderslev, Frederikshavn og Morsø kommuner.   

Dette projekt er afhængigt af data for at kunne optræne og implementere algoritmer. Dette førte i starten af projektet til udfordringer med adgangen til data, eksempelvis grundet GDPR - problemet er dog i vidt omfang undgået, blandt andet fordi værktøjet anvender en lang række geo- og klimadata, som allerede er frit tilgængelige.   

VII. Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?

Værktøjet er blevet udviklet med det formål at have mulighed for at varsle lokale oversvømmelser 48 timer frem i tiden.  

Massive regnmængder kan forårsage skader som både påvirker lodsejere og almindelige borgere, hvilket ligeledes kan føre til stigende udgifter til forebyggelse og oprydning.   

Inden projektets igangsættelse benyttede kommunerne rundt omkring i Danmark klimakort, statiske kort på højdemodeller, grundvandsniveau osv. til at risikovurdere områder. Med dette projekt fik kommunerne dog mulighed for at benytte et værktøj baseret på kunstig intelligens med et udfald, der er mere specifikt og præcist. Værktøjet opdaterer nemlig løbende datagrundlaget, hvorfor det også angiver potentielle oversvømmelser i form af prognoser.  

VIII. Er lignende systemer blevet implementeret andres stede? Eventuelt, hvilke erfaringer er der derfra.

Der findes i forvejen en række systemer der kan forudse oversvømmelse, dog systemer der kun bliver benyttet i udlandet. Systemet AEM er et eksempel herpå, som bliver benyttet i USA. LeveLine-EWS er endnu et eksempel på et sådant system, det bliver benyttet i Storbritannien.    

Forskellen er dog, at man med Jammerbugt Kommunes værktøj har lavet et vådindeks på frie tilgængelige og relevante miljødata, så det giver en mere lokal varsling af oversvømmelser end de store nationale modeller, der ellers findes.  

Udenfor Danmarks grænser har værktøjet vakt stor interesse, og vådindekset er blevet præsenteret på europæiske konferencer af DTU.  

Bidrag til offentlig-ai

Har du supplerende oplysninger, ønsker du ændringer som projektejer eller vil du give et bidrag til offentlig-ai.dk og vores arbejde med at synliggøre AI i den offentlige sektor?

Bidrag med oplysninger til offentlig-ai.dkStøt forskningen finansielt
Klassifikationsbegrundelse
Systemet overvåger proaktivt vejrforhold og hydrologi for at varsle kommende oversvømmelser. Det er ADS på organisationsniveau (by-/landområder), og fungerer som ressourceallokeringsværktøj til beredskabsplanlægning.
Ændringshistorik (3 opdateringer)
Algoritmisk reguleringsklassifikation tilføjet
Kilde: Laage-Thomsen & Ratner (2025), Politica 57(2) (2026-06-30)
Felt opdateret
Vis detaljer
+ Leverandør: Ukendt leverandør
Oprettet
Citér dette projekt

APA 7

Jammerbugt Kommune. (2024). Vådindeks. I «Offentlig AI – Database over kunstig intelligens i den offentlige sektor». Tilgået 6. august 2026 fra https://offentlig-ai.dk/projekter/vaadindeks

Citér databasen

APA 7

Küçüksu, A., & Gyldenkærne, C. H. (2026). Offentlig AI - Kunstig Intelligens i det offentlige v2 [Data set]. Zenodo. https://doi.org/10.5281/zenodo.20660412