Billedet er generet af kunstig intelligens
Bedre tilrettelæggelse af kræftbehandling
Signaturprojektet, "Kunstig intelligens til bedre tilrettelæggelse af kræftbehandling", handler om at optimere stråleterapien samt planlægge bedre og mere tilpassede behandlingsforløb for kræftpatienter. Således skal overlevelse og livskvalitet øges, og bivirkninger og senfølger reduceres.
Beskrivelse af systemet
Projektet kører på og bliver drevet af Rigshospitalet. Målet med projektet er at kunne udregne en mere præcis og risikobaseret behandlingsstrategi for den enkelte patient, så overlevelse og livskvalitet bliver øget, og senfølger og bivirkninger ved behandlingen bliver reduceret.
Projektet har to centrale elementer, hvor det ene fokuserer på at risikostratificere kræftpatienter i forhold til omfanget af interventionen, mens det andet handler om at optimere stråleterapien i forhold til eksponeringen af kroppens organer.
Projektet blev igangsat i starten af 2020 og er fortsat i gang. Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges, om løsningerne, som projektet giver, vil blive implementeret senere.
En algoritme skal hjælpe med at inddele kræftpatienter efter, om de har høj eller lav risiko for senfølger. Således vil behandlingen bedre kunne tilpasses den enkelte patients behov. Ud over at man vil kunne tilbyde en behandling, der gavner den enkelte patient bedst muligt, vil inddelingen af kræftpatienter desuden optimere brugen af ressourcer.
Projektet vil bruge kunstig intelligens til at drage dybere indsigt på baggrund af historiske journal- og registerdata og planlægge bedre behandlingsforløb.
Anonymiseret journaldata og registerdata. Dog er projektet endnu ikke lykkedes med at opnå de nødvendige godkendelser til at koble data fra sundhedsplatformen med registerdata. Projektet er derfor fortsat forlænget, men det er ikke muligt at pege på, hvilket algoritmisk system der skal udvikles.
Rigshospitalet sikrer, at opsamling af viden og resultater løbende bliver afprøvet og kvalificeret. Herudover har man sikret, at ingen uvedkommende kan få adgang til dataene.
Projektet har identificeret en række udfordringer. En af disse er knyttet til, at forskerne skal have adgang til elektroniske journaldata i Region Hovedstaden. Forskerne har fundet en tidsmæssig udfordring i, at der går en del tid med at vente på en beslutning om, hvorvidt de kan få adgang, hvorefter de får et afslag.
Herudover er der en udfordring, der er knyttet til persondata. Forskerne kan ikke få læseadgang til borgernes journaloplysninger i sundhedsplatformen. Der er ikke nogen plan for, hvordan denne udfordring udbedres.
Kræftbehandlingen har hidtil været styret og dikteret af en række faste protokoller, men kræftpatienter er forskellige. Behandlingsforløbet skal med dette projekt nuanceres, således at der tages udgangspunkt i historiske journal- og registerdata, der giver et indblik i kræftpatienters forløb.
På Rigshospitalet er der et igangværende projekt om sepsis. Dette projekt søger at inddele patienterne i forskellige undergrupper, så der kan findes en mere målrettet behandling til dem. Her arbejdes der også med, hvordan man kan effektivisere behandlingen ved at gøre den mere personspecifik.
Mailkorrespondance med repræsentant fra Rigshospitalet
https://www.regioner.dk/media/14804/ai-eksempelsamling_elektronisk.pdf
https://digst.dk/media/24196/temperaturmaaling-af-signaturprojekterne-endelig.pdf
