ANPG

Billedet er genereret af kunstig intelligens

ANPG

ANPG - Automatisk nummerpladegenkendelse

Politiet anvender automatisk nummerplade-genkendelse (ANPG) til automatisk at scanne enhver nummerplade, der passerer et ANPG-kamera, med henblik på at bekæmpe alvorlig kriminalitet og øge færdselssikkerheden. 

  • Politiet

Beskrivelse af systemet

I. Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?

ANPG bruges af politiet til automatisk nummerpladegenkendelse i samtlige danske politikredse. Udstyr til ANPG findes i mange politibiler og fastmonteret på f.eks. motorvejsbroer. I 2020 var der mere end 250 stationære ANPG-kameraer i Danmark, mens mobile ANPG-kameraer var monteret på 50-100 patruljekøretøjer. ANPG-kameraer anvendes til automatisk at scanne enhver nummerplade, der passerer kameraet, for hurtigt at se, hvorvidt køretøjet tidligere er meldt savnet eller stjålet eller evt. er knyttet til en anden form for lovovertrædelse.

II. Hvornår blev det implementeret?

Politiet begyndte anvendelsen af ANPG-kameraer i 2015. 

III. Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?

Software bruger kunstig intelligens til at oversætte billeder optaget af kameraer til nummerplader. Kameraerne er tilsluttet en tegngenkendelsessoftware, som kan skelne mellem bogstaver og tal og er tilkoblet alle politiets tilgængelige databaser. Systemet aflæser nummerplader og sammenligner disse data med Schengeninformationssystemet. Politiets ANPG er baseret på machine learning-teknologien kaldet "Computer Vision", hvor en computer trænes til at se og læse nummerplader, på samme måde som mennesker gør.

IV. Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?

Der er ikke fundet offentligt tilgængelig dokumentation om de specifikke data, der er blevet anvendt til at træne ANPR-algoritmen i Danmark. Systemet anvender primært regelbaseret matching mod en foruddefineret hotlist, som f.eks. indeholder stjålne køretøjer eller køretøjer, der har overset obligatoriske inspektioner. Det tyder på, at systemet i højere grad baserer sig på regelbaseret teknologi frem for en kompleks AI-model.

Nummerpladegenkendelsen foretages sandsynligvis ved brug af standard OCR-teknologi. Denne teknologi trænes normalt med store datasæt af billeder af nummerplader, taget fra forskellige vinkler og lysforhold. Selvom der ikke er fundet nogen offentlige beskrivelser af træningsdataene for OCR-delen, antages det, at det vil involvere et bredt udvalg af nummerplader for at kunne håndtere variationer i realtidsbilleddannelse.

V. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger findes der?

Efter en scanning informerer systemet straks politiet om, hvorvidt bilens nummerplade er forbundet med lovovertrædelser. Hvis dette er tilfældet, betegnes scanningen som et "hit". Hvis ikke, klassificeres køretøjet som et "no-hit". Uanset udfaldet lagres de indsamlede oplysninger dog på en centralserver i 60 dage. Denne slettefrist blev i februar 2022 forlænget fra 30 til 60 dage. Oplysninger omfatter nummerplade og geografisk placering ved scannetidspunktet. Deling af data med skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

VI. Har systemet været afprøvet gennem f.eks. pilotprojekter? Blev der identificeret konkrete (etiske, juridiske, tekniske) udfordringer? Blev disse udbedret? Hvordan?

Der har været en testfase. En ud af 53 biler (1,87 pct.) i testfasen blev fanget i umiddelbare ulovligheder. Hitraten ved implementering forventes at blive mindre, fordi en del hits byggede på forældede data. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvad erfaringerne fra testfasen i øvrigt har været. 

VII. Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?

Anvendelsen af ANPG har til formål at bekæmpe alvorlig kriminalitet og øge færdselssikkerheden. 

VIII. Er lignende systemer blevet implementeret andres stede? Eventuelt, hvilke erfaringer er der derfra.

Sverige og Norge anvender et lignende system, men sletter ’uskyldige’ køretøjer med det samme. Det danske ANPG-system er efter sigende inspireret af det britiske.