Forbedret visitation af gravide og fødende

Projektet skulle have løbet fra starten af 2021 til slutningen af 2023. Der har dog været en lang opstartfase med projektet, og projektet er derfor forlænget til slutningen af 2026.   

I de tidlige stadier af graviditeten skal en algoritme, på baggrund af den gravides opkald, kunne forudsige graviditetstab og ekstrauterin graviditet. Herudover skal den kunne identificere, om der er behov for en akut klinisk vurdering og intervention.  

I de senere stadier af graviditeten skal en algoritme kunne identificere, om fødslen er forestående, samt hvordan tilstanden er for den gravide og for barnet. Dette skal ske på baggrund af den gravides opkald til akutberedskabet eller gravid- og fødemodtagelserne.  

I de første 8 uger efter fødslen skal en algoritme kunne bidrage til at identificere, om der er alvorlige efterfødselsreaktioner eller andre indlæggelseskrævende komplikationer. Dette skal ske på baggrund af den gravides opkald til akutberedskabet. 

Tusindvis af opkald til fødeafdelingerne kortlægges og sammenlignes. Dette skal gøre det muligt at udvikle algoritmer, der kan forstå gravide personers telefonsamtaler med jordemødrene og identificere de konkrete og aktuelle behov. 

For at lave callcentre og øge IT-sikkerheden er forskerne blevet bistået af centrene CIMT og Puzzle. IT-sikkerheden er desuden blevet garanteret gennem relevante certificeringer.  IT-sikkerheden lever op til regionens krav.  

Herudover er der søgt om tilladelse til at indhente journaldata. Ansøgningerne er sendt til og behandlet af Team for Journaldata, Center for Sundhed.   

Det oplyses, at der foreløbig er identificeret flere juridiske udfordringer.   

En af disse udfordringer relaterer sig til GDPR. Udfordringen er derfor afhjulpet ved, at der er en advokat knyttet til projektet, som hjælper forskerne med at risikovurdere projektet og sikre, at forskerne har hjemmel til at lave projektet.  

En anden udfordring relaterer sig til anonymisering. Processen med at kortlægge opkaldene til fødemodtagelsen har karakter af kvalitetssikring. Når man laver kvalitetssikring, skal data kunne anonymiseres, og dette er en udfordring for forskerne på nuværende tidspunkt. Det vil nemlig skabe en stor påvirkning af driften og en stor arbejdsbyrde for jordemødrene. Herudover har forskerne ikke en sådan teknologi til rådighed, som er påkrævet ved omfattende anonymisering.   

Udfordringen er derfor udbedret gennem projektets betegnelse. Den del af projektet, der vedrører kunstig intelligens, er af forskningsmæssig karakter. Forskerne har derfor søgt om, at projektet kan være et forskningsprojekt. Dette er sket ved at afholde møder med sundhedsjurister, der godkender kvalitetssikringsprojekter, samt Forskningsjura, der godkender forskningsprojekter.   

Når en gravid person ringer til fødeafdelingen eller akuttelefonen, kan jordemoderen ikke se og undersøge den gravide. Det kan gøre det fagligt udfordrende for jordemoderen, der besvarer opkaldet, at vurdere hvilke spørgsmål, der skal stilles, og om den gravide skal ind på hospitalet til en klinisk undersøgelse. Dette har ledt til unødvendige besøg og potentielle komplikationer som følge af forkert eller forsinket visitation.   

Derfor skal jordemoderens viden og erfaring suppleres med kunstig intelligens. Denne vil skabe en større tryghed for de gravide og fødende, der ringer til fødeafdelingen og akuttelefonen.  

Herudover vil et kunstig intelligens-system mindske uligheden i sundhedsvæsenet. Det vil nemlig kunne overkomme eventuelle sprogbarrierer mellem patienten og jordemoderen. Dette vil sikre en større ensartethed i behandlingstilbuddene. 

Projektet er inspireret af den teknologiske løsning Corti, som er udviklet af Den Præhospitale Virksomhed og firmaet Corti. Denne løsning skulle opdage flere hjertestop tidligere ved at lytte med, når borgere ringede 112, og foretage en analyse af disse opkald. På samme måde som kunstig intelligens kan fungere som en hjælpende hånd i forbindelse med visitation af gravide og fødende, hjælper Corti medarbejderne på alarmcentralen med at vurdere, om der er tale om et hjertestop.   

I dag anvendes Corti på vagtcentraler over hele landet. Erfaringerne viser, at Corti kan identificere 84% af tilfældende med hjertestop korrekt.