SIS

Den første Schengen-aftale blev indgået den 14. juni 1985. Belgien, Tyskland, Frankrig og Luxembourg aftalte, at de gradvist skulle fjerne indre grænsekontrol og introducere fri bevægelighed i EU. Som supplement blev Schengenkonventionen indført, som fastlægger ordninger og garantier for etableringen af et område uden kontrol ved de indre grænser. Konventionen blev underskrevet af de ovennævnte fem lande, og konventionen trådte i kraft i 1995. Aftalen og konventionen udgør sammen med de øvrige relaterede aftaler og regler tilsammen “Schengen acquis”, som blev integreret i EU’s rammer i 1999 og derfor blev EU-lovgivning.  

SIS-systemet har dermed siden 1995 hjulpet Schengenmedlemslandenes myndigheder med at med at opretholde sikkerheden og bekæmpe kriminalitet ved Schengenlandenes ydre grænser.  I 2001 blev SIS udvidet til SIS I+ i forbindelse med at inkludere de nordiske lande (Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island). I 2007 blev SISone4all etableret for at imødekomme udvidelsen af Schengen-området til at omfatte ni af de lande, der tiltrådte EU i 2004. I 2013 blev anden generation af SIS (SIS II) indført med flere funktioner som f.eks. muligheden for at tilføje fingeraftryk og fotografier til indberetninger. I marts 2023 blev SIS opgraderet med nye typer indberetninger, udvidede data og forbedrede funktioner. 

De nationale myndigheder som politiet og grænsevagterne kan indlæse og søge i indberetninger om eftersøgte personer og genstande i én fælles database. Disse personer og genstande kan blive fundet overalt i EU og Schengenområdet under bl.a. grænse- og politikontroller. SIS gør brug af biometrisk identifikation.

OBS: SIS anvender endnu ikke fotografier eller ansigtsgenkendelsesteknologi. Kommissionen skal nemlig, inden dette kan indføres, fremlægge en rapport om, hvor tilgængelig, hvor udviklet, og hvor pålidelig ansigtsgenkendelsesteknologi er. Europa-Parlamentet vil herefter blive hørt om rapporten. Landene vil dog kunne anvende ansigtsgenkendelsesteknologi ved almindelige grænseovergangssteder, når den er blevet indført i SIS.

Oplysningerne, som indberettes af de nationale myndigheder, vedrørende: 

- personer, der ønskes udleveret 
- uønskede udlændinge, der nægtes indrejse 
- udlændinge, der er genstand for en tilbagesendelsesafgørelse 
- forsvundne personer 
- vidner eller personer, der er indstævnet for en domstol, eller som skal afsone en frihedsstraf 
- personer eller genstande, der skal overvåges eller kontrolleres 
- eftersøgte genstande, som skal beslaglægges eller bruges som bevismidler i en straffesag 

Fra marts 2023 indeholder SIS følgende typer biometri: 

- fotos 
- håndfladeaftryk 
- fingeraftryk 
- fingeraftryksspor 
- håndfladeaftryksspor 
- DNA-data (kun i forbindelse med forsvundne personer) 

Disse skal bruges til at verificere identiteten af de personer, der er registreret i systemet. 

SIS har strenge krav til datakvalitet og databeskyttelse. Det grundlæggende princip er, at det er det land, som har foretaget indberetningen, der er ansvarlig for dens indhold. Landet skal sikre, at oplysningerne er korrekte, ajourførte og lovligt registreret og lagret. 

De nationale databeskyttelsesmyndigheder fører tilsyn med overholdelsen af databeskyttelsesreglerne i deres pågældende lande, mens Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse overvåger, hvordan databeskyttelsesreglerne overholdes i det centrale system, der forvaltes af eu-LISA.  

Hvis der lagres oplysninger om en person, har denne person tillige ret til at anmode om adgang til oplysningerne. Denne adgang giver personen en mulighed for at sikre sig, at alt, hvad der lagres om vedkommende, er korrekt og lovligt registreret. Såfremt dette ikke er tilfældet, har personen ret til at anmode om rettelse eller sletning af oplysningerne. Hvis en person mener, at hans/hendes personoplysninger er blevet misbrugt eller skal rettes eller slettes, kan vedkommende gøre brug af de databeskyttelsesrettigheder, der er anerkendt i SIS-lovgivningen.  

Det drejer sig om: 

- Retten til at få adgang til personoplysninger, der er lagret i SIS 
- Retten til at få rettet forkerte personoplysninger og få ulovligt lagrede personoplysninger slettet 
- Retten til at anlægge sag ved domstolene eller de kompetente myndigheder, som fx en domstol,  med henblik på at få rettet eller slettet personoplysninger eller opnå erstatning for skader som følge af overtrædelser af databeskyttelseslovgivningen. 

De lande, som anvender SIS, er blevet enige om at håndhæve endelige afgørelser truffet af domstole eller myndigheder. Dette medfører, at en afgørelse truffet af en domstol eller en kompetent myndighed i ét land skal anerkendes og håndhæves i alle de lande, der anvender SIS. 

I Danmark er der desuden muligheden for at klage til Datatilsynet, hvis man er utilfreds med en afgørelse om indsigt, rettelse eller sletning af oplysninger i SIS. 

Test-fasen af SIS II blev færdiggjort mellem juli og december 2007. Der opstod imidlertid en række komplikationer, da systemet blev testet. De alvorligste problemer vedrørte datakonsistens mellem det centrale og nationale system, men der var også svagheder i det overordnede systems ydeevne, stabilitet og robusthed. Håndteringen af advarsler tog meget længere tid end forudset, og der var store fejl i transmissionen af advarsler mellem de centrale og nationale systemer, hvor nogle meddelelser forsvandt, og andre blev duplikeret.  

For at udbedre fejlene blev der oprettet en lille gruppe af medlemsstater, som begyndte at undersøge alternative scenarier og arbejdede på udarbejdelse af ny løsninger og alternativer. Eksperterne involveret i udformningen af det alternative scenarie (også kendt som SIS 1+ evolution eller SIS 1+RE) lykkedes med at få den foreslåede løsning udarbejdet og udviklet i Rådets SIS TECH-arbejdsgruppe.  

I februar 2009 anmodede Rådet (retlige og andre anliggender (RIA)) Kommissionen om at fortsætte arbejdet med implementeringen af SIS II, men samtidig at undersøge det alternative scenarie (SIS 1+ evolution eller SIS 1+RE) som en backup-løsning, hvis SIS II ikke kunne færdiggøres rettidigt eller ikke ville opfylde de tekniske krav. Denne parallelle tilgang skulle sikre, at der kunne opretholdes en høj grad af interoperabilitet og dataintegritet i Schengeninformationssystemet, samtidig med at der blev taget hensyn til de tekniske og organisatoriske udfordringer, som var blevet identificeret under testfasen. 

SIS er oprettet for at opnå et fælles informationssystem, der skal gøre det hurtigt for Schengenlandene at udveksle oplysninger om indberettede personer og genstande. SIS gør dermed de danske politi- og toldmyndigheder i stand til at få adgang til indberetninger fra øvrige Schengenlande om for eksempel udviste eller eftersøgte personer, stjålne biler og våben m.m. 

SIS benyttes i dag i de fleste EU-lande og i de associerede Schengenlande (Schweiz, Norge, Liechtenstein og Island).