Projektdatabasen

Viser 1 - 13 af 13 projekterDownload XLS
Projekt Signaturprojekt Klassifikation Udbredelse Status Tilføjet
Raffle AI Search — Frederiksberg Forsyning

Frederiksberg Forsyning bruger Raffle Search til at give borgere præcise svar på spørgsmål om vand, varme og affald via hjemmesiden — uanset stavefejl eller sproglige variationer. Løsningen reducerer antallet af telefonopkald til kundeservice og hjælper kunder med at løse problemer selvstændigt.

Nej Beslutningsstøttende værktøj Kommunalt I brug
BØRGE
Børge

AI-assistenten Børge hjælper borger.dk's redaktører med at omskrive tekster til borger.dk efter den seneste skrivevejledning. Systemet blev lanceret i februar 2025 af Digitaliseringsstyrelsen og fungerer som en sparringspartner for redaktører i de ca. 40 forskellige myndigheder, der har ansvar for indholdet på de 1.200 indholdssider på borger.dk.

Nej Anbefaling, Beslutningsstøttende værktøj, Sagsbehandling I brug
KSD-AI

KSD er kommunernes sygedagpengesystem, der udbydes af Kombit. En AI-assistent i KSD-løsningen vil gøre den nuværende brugervejledning endnu mere tilgængelig. Der lægges fra Kombits side vægt på at formålet med AI-assistenten ikke er at automatisere sagsbehandlingen, og at AI-assistenten er blot et hjælpeværktøj som ikke kan erstatte den menneskelige sagsbehandling. Til gengæld kan den gøre det nemmere for sagsbehandlerne at søge information i de gældende vejledninger relateret til KSD og lovgivningen på området.

I brug
KY-Assistent

Udviklingssamarbejde om KY-assistent er indgået og der afventes udvikling af løsning lige nu. Assistenten skal hjælpe den enkelte ydelsessagsbehandler med hurtigt at finde relevante informationer i relevant lovgivning og brugervejledninger til KY.

Planlægges taget i brug
Microsoft 365 Co-Pilot

Projektet afprøver anvendelsen af Microsoft 365 Co-Pilot som støtteværktøj i medarbejdernes daglige arbejde. Co-Pilot kan hjælpe med at udarbejde udkast, analysere data og skabe overblik direkte i kendte programmer som Word, Excel og Outlook. Løsningen anvender udelukkende data, som medarbejderen i forvejen har adgang til. Projektet er sat på pause og afventer videre afklaring.

Planlægges taget i brug
Schultz Dialogstøtte

Schultz Dialogstøtte er en AI-assistent integreret i Schultz Fasit, der automatisk transskriberer samtaler mellem sagsbehandlere og borgere og genererer udkast til mødenotater.

Nej Sagsbehandling Kommunalt I brug
Tolkeassistent (intern test)

Oversættelsesløsning, der kan oversætte op til 90 sprog. Vi starter med få sprog for at verificere oversættelserne. Løsningen kører på egenudviklet backend og kan live-oversætte samtaler, hvor man både kan læse og høre oversættelsen. Denne løsning integreres også i Andrea Appen.

Planlægges taget i brug
AI658 - STAR
Profilafklaringsværktøj
STARs (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) system er et profilafklaringsværktøj, som nyledige dagpengemodtagere møder på Jobnet.dk i begyndelsen af deres ledighedsforløb.
Nej Profilering Kommunalt I brug
Raffle AI Search og Chat, Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune bruger Raffle.ai til at forbedre borgernes digitale rejse på kommunens hjemmeside. Løsningen kombinerer semantisk søgning, AI-genererede resuméer og chat-assistenter, så borgere hurtigere finder svar og selvbetjeningsløsninger fremfor at ringe eller skrive.

Nej Beslutningsstøttende værktøj Kommunalt I brug
AI583 - Forudsigelse af korttidsledighed hos nyledige borgere
Sagsbehandling ved sanktionering af ledige borgere

Signaturprojektet "Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere" var et initiativ, der sigtede mod at forbedre sagsbehandlingen i jobcentre ved hjælp af kunstig intelligens. 

Ja Beslutningsstøttende værktøj, Profilering Kommunalt Lukket
Summa
Summa er en AI-assistent integreret i Schultz Fasit, der hjælper sagsbehandlere med hurtigt at få overblik over komplekse borgersager. Systemet analyserer spredte oplysninger på tværs af noter, dokumenter og involverede parter og leverer overblik på sekunder.
Nej Sagsbehandling, Beslutningsstøttende værktøj Kommunalt I brug
AI543 - Kontrol med udbetaling af ydelser
Kontrol med udbetaling af ydelser

Udbetaling Danmark udvikler og bruger modeller til kontrol på områder, hvor myndigheden har erfaret, at der forekommer uberettigede udbetalinger. Dette kan f.eks. være ydelser til enlige forsørgere, som reelt er samlevende, eller borgere, som begynder en uddannelse og søger SU uden at få stoppet udbetaling af kontanthjælp.

Nej Profilering Kommunalt I brug
Candeno

Candeno er en digital jobsøgningsplatform, der tilbydes af kommunale jobcentre til ledige borgere. Platformen samler jobsøgningsforløbet ét sted med CV-byggeri, AI-assisteret ansøgningsskrivning, personlighedsprofilering, læringsforløb og direkte dialog med rådgivere.

Nej Sagsbehandling, Anbefaling Kommunalt I brug

Søg og filtrer

Signaturprojekt

Udbredelse

Myndighed

Har leverandør

Infrastruktur / Cloud