Projektdatabasen
| Projekt | Signaturprojekt | Klassifikation | Udbredelse | Status | Tilføjet | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Schultz Forum Mit Forum er en mobilapp fra Schultz, der faciliterer direkte kommunikation mellem sagsbehandlere og borgere i jobcentre. Appen understøtter jobnudging, hvor borgere modtager målrettede beskeder om relevante jobåbninger og tilbud direkte på mobilen. |
Nej | Anbefaling, Sagsbehandling | Kommunalt | I brug | ||
|
NDJ Næstved Digitale Jobcenter er en digital platform, der anvender AI-baserede funktioner til at understøtte jobsøgende og sagsbehandlere gennem automatiseret vejledning, match og digital selvbetjening. |
Nej | Anbefaling, Beslutningsstøttende værktøj, Dataanalyse, Profilering | |||
| Schultz Dialogstøtte Schultz Dialogstøtte er en AI-assistent integreret i Schultz Fasit, der automatisk transskriberer samtaler mellem sagsbehandlere og borgere og genererer udkast til mødenotater. |
Nej | Sagsbehandling | Kommunalt | I brug | ||
|
Mødereferat bot Projektet omfatter udviklingen af en AI-baseret transskriberingsløsning, der automatisk genererer mødereferater ved at transskribere samtaler i realtid og strukturere indholdet i standardiserede skabeloner.
|
Nej | Beslutningsstøttende værktøj, Sagsbehandling | Kommunalt | Planlægges taget i brug | |
| AI-assistent til KSD AI-assistent anvendt i danske kommuners KSD-system til at understøtte sagsbehandlere med informationssøgning i lovgivning og systemvejledninger uden at træffe afgørelser. |
Nej | Anbefaling, Sagsbehandling | Kommunalt | I brug | ||
|
Profilafklaringsværktøj STARs (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) system er et profilafklaringsværktøj, som nyledige dagpengemodtagere møder på Jobnet.dk i begyndelsen af deres ledighedsforløb. |
Nej | Profilering | Kommunalt | I brug | |
|
Sagsbehandling ved sanktionering af ledige borgere Signaturprojektet "Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere" var et initiativ, der sigtede mod at forbedre sagsbehandlingen i jobcentre ved hjælp af kunstig intelligens. |
Ja | Beslutningsstøttende værktøj, Profilering | Kommunalt | Lukket | |
|
Stillingsopslag Projektet fokuserer på at undersøge det potentielle udbytte ved implementering af en teknisk løsning til udarbejdelse af stillingsopslag i Socialforvaltningen. Den udviklede løsning er designet til at skabe komplette udkast til stillingsannoncer ved hjælp af begrænsede faktuelle stamoplysninger som input. |
Nej | Anbefaling, Dataanalyse, Sagsbehandling | Kommunalt | Planlægges taget i brug | |
|
ASTA Asta, som blev udviklet af Schultz, var et AI-profileringsværktøj, der havde til formål at foretage en maskinel analyse af, hvad en nyledig dagpengemodtagers risiko var for, at den pågældende persons kontaktforløb med jobcenteret blev langvarigt. |
Nej | Profilering | Kommunalt | Lukket | |
| Summa Summa er en AI-assistent integreret i Schultz Fasit, der hjælper sagsbehandlere med hurtigt at få overblik over komplekse borgersager. Systemet analyserer spredte oplysninger på tværs af noter, dokumenter og involverede parter og leverer overblik på sekunder. |
Nej | Sagsbehandling, Beslutningsstøttende værktøj | Kommunalt | I brug | ||
|
Kontrol med udbetaling af ydelser Udbetaling Danmark udvikler og bruger modeller til kontrol på områder, hvor myndigheden har erfaret, at der forekommer uberettigede udbetalinger. Dette kan f.eks. være ydelser til enlige forsørgere, som reelt er samlevende, eller borgere, som begynder en uddannelse og søger SU uden at få stoppet udbetaling af kontanthjælp. |
Nej | Profilering | Kommunalt | I brug | |
| Candeno Candeno er en digital jobsøgningsplatform, der tilbydes af kommunale jobcentre til ledige borgere. Platformen samler jobsøgningsforløbet ét sted med CV-byggeri, AI-assisteret ansøgningsskrivning, personlighedsprofilering, læringsforløb og direkte dialog med rådgivere. |
Nej | Sagsbehandling, Anbefaling | Kommunalt | I brug | ||
|
OMAS Signaturprojektet, OMAS, ville reducere ledighedsperioder, mindske langtidsledighed og øge tilfredsheden hos de ledige. Målet var at udvikle en brugervenlig beslutningsstøtte til sagsbehandlere, der kunne fremme dialogen med de ledige. |
Ja | Profilering | Kommunalt | Lukket | |
|
KAI KAI er en AI-baseret assistent, aktuelt implementeret som en customGPT i ChatGPT. Løsningen understøtter medarbejdere i at udarbejde stillingsopslag ved at stille strukturerede spørgsmål og på den baggrund generere et færdigt og kvalificeret udkast. |
Nej | Anbefaling, Dataanalyse, Klassificering, Sagsbehandling | Kommunalt | Planlægges taget i brug |