Projektdatabasen

Viser 1 - 19 af 19 projekterDownload XLS
Projekt Signaturprojekt Klassifikation Udbredelse Status Tilføjet
Raffle AI Search — Frederiksberg Forsyning

Frederiksberg Forsyning bruger Raffle Search til at give borgere præcise svar på spørgsmål om vand, varme og affald via hjemmesiden — uanset stavefejl eller sproglige variationer. Løsningen reducerer antallet af telefonopkald til kundeservice og hjælper kunder med at løse problemer selvstændigt.

Nej Beslutningsstøttende værktøj Kommunalt I brug
Schultz Forum

Mit Forum er en mobilapp fra Schultz, der faciliterer direkte kommunikation mellem sagsbehandlere og borgere i jobcentre. Appen understøtter jobnudging, hvor borgere modtager målrettede beskeder om relevante jobåbninger og tilbud direkte på mobilen.

Nej Anbefaling, Sagsbehandling Kommunalt I brug
KSD-AI

KSD er kommunernes sygedagpengesystem, der udbydes af Kombit. En AI-assistent i KSD-løsningen vil gøre den nuværende brugervejledning endnu mere tilgængelig. Der lægges fra Kombits side vægt på at formålet med AI-assistenten ikke er at automatisere sagsbehandlingen, og at AI-assistenten er blot et hjælpeværktøj som ikke kan erstatte den menneskelige sagsbehandling. Til gengæld kan den gøre det nemmere for sagsbehandlerne at søge information i de gældende vejledninger relateret til KSD og lovgivningen på området.

I brug
ENTO
ENTO

En modulopbygget AI-baseret energistyringsløsning, der analyserer el-, vand- og varmeforbrug i kommunale bygninger og omsætter data til konkrete handlinger for energi- og ressourcebesparelser.

Nej Anbefaling, Beslutningsstøttende værktøj, Dataanalyse Kommunalt, Danmark I brug
KY-Assistent

Udviklingssamarbejde om KY-assistent er indgået og der afventes udvikling af løsning lige nu. Assistenten skal hjælpe den enkelte ydelsessagsbehandler med hurtigt at finde relevante informationer i relevant lovgivning og brugervejledninger til KY.

Planlægges taget i brug
Microsoft 365 Co-Pilot

Projektet afprøver anvendelsen af Microsoft 365 Co-Pilot som støtteværktøj i medarbejdernes daglige arbejde. Co-Pilot kan hjælpe med at udarbejde udkast, analysere data og skabe overblik direkte i kendte programmer som Word, Excel og Outlook. Løsningen anvender udelukkende data, som medarbejderen i forvejen har adgang til. Projektet er sat på pause og afventer videre afklaring.

Planlægges taget i brug
Schultz Dialogstøtte

Schultz Dialogstøtte er en AI-assistent integreret i Schultz Fasit, der automatisk transskriberer samtaler mellem sagsbehandlere og borgere og genererer udkast til mødenotater.

Nej Sagsbehandling Kommunalt I brug
Tolkeassistent (intern test)

Oversættelsesløsning, der kan oversætte op til 90 sprog. Vi starter med få sprog for at verificere oversættelserne. Løsningen kører på egenudviklet backend og kan live-oversætte samtaler, hvor man både kan læse og høre oversættelsen. Denne løsning integreres også i Andrea Appen.

Planlægges taget i brug
AI-assistent til KSD

AI-assistent anvendt i danske kommuners KSD-system til at understøtte sagsbehandlere med informationssøgning i lovgivning og systemvejledninger uden at træffe afgørelser.

Nej Anbefaling, Sagsbehandling Kommunalt I brug
Rødovre chatbot breve
Chatbot til bedre dokumentation og brevkvalitet

Rødovre Kommune igangsætter et pilotprojekt for at udvikle en chatbot, der forbedrer brevskrivningen baseret på 'Mød mig på skrift'-konceptet. Chatbotten fungerer ved, at medarbejderen fodrer den med gamle breve, hvorefter chatbotten foreslår nye udkast, der overholder kommunens standarder.

Nej Kommunalt I brug
AI658 - STAR
Profilafklaringsværktøj
STARs (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) system er et profilafklaringsværktøj, som nyledige dagpengemodtagere møder på Jobnet.dk i begyndelsen af deres ledighedsforløb.
Nej Profilering Kommunalt I brug
Raffle AI Search og Chat, Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune bruger Raffle.ai til at forbedre borgernes digitale rejse på kommunens hjemmeside. Løsningen kombinerer semantisk søgning, AI-genererede resuméer og chat-assistenter, så borgere hurtigere finder svar og selvbetjeningsløsninger fremfor at ringe eller skrive.

Nej Beslutningsstøttende værktøj Kommunalt I brug
AI583 - Forudsigelse af korttidsledighed hos nyledige borgere
Sagsbehandling ved sanktionering af ledige borgere

Signaturprojektet "Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere" var et initiativ, der sigtede mod at forbedre sagsbehandlingen i jobcentre ved hjælp af kunstig intelligens. 

Ja Beslutningsstøttende værktøj, Profilering Kommunalt Lukket
PROKOL

Projekt der integrerer AI i et eksisterende telemedicinprogram for kronisk syge patienter med henblik på at skifte fra reaktiv til proaktiv behandling — ved tidlig forudsigelse af forværringer og komplikationer, og dermed reducere hospitalsindlæggelser.

Nej Predikativ monitorering, Beslutningsstøttende værktøj Regionalt, Kommunalt I brug
Summa
Summa er en AI-assistent integreret i Schultz Fasit, der hjælper sagsbehandlere med hurtigt at få overblik over komplekse borgersager. Systemet analyserer spredte oplysninger på tværs af noter, dokumenter og involverede parter og leverer overblik på sekunder.
Nej Sagsbehandling, Beslutningsstøttende værktøj Kommunalt I brug
AI876 - KIRI
Kommune Kiri

Signaturprojektet, "Kommune Kiri" eller "Digital inklusion og support ved talegenkendelse", omhandlede udviklingen af en AI-drevet chat- og voicebot, der ved brug af stemmegenkendelse og tekstbaserede svar kan hjælpe borgere i Roskilde og Rødovre Kommune med deres henvendelser. 

Ja Anbefaling Kommunalt I brug
GeoDanmark
GeoDanmark

Signaturprojektet, GeoDanmark, blev udviklet med det formål at anvende kunstig intelligens til at identificere, når der er sket ændringer i landets infrastruktur.

Ja Anbefaling, Billedegenkendelse Kommunalt Lukket
AI441 - AI-GOP
AI-GOP

Signaturprojektet fokuserede på en algoritme, der skulle sikre en mere ensartet og hurtigere visitation af genoptræningsforløb. Algoritmen kan understøtte hele processen, fra modtagelsen af en genoptræningsplan fra hospitalet, til visitering af borgeren så de hurtigere kan starte deres genoptræning efter indlæggelse.  

Ja Profilering Kommunalt Lukket
Candeno

Candeno er en digital jobsøgningsplatform, der tilbydes af kommunale jobcentre til ledige borgere. Platformen samler jobsøgningsforløbet ét sted med CV-byggeri, AI-assisteret ansøgningsskrivning, personlighedsprofilering, læringsforløb og direkte dialog med rådgivere.

Nej Sagsbehandling, Anbefaling Kommunalt I brug

Søg og filtrer

Signaturprojekt

Myndighed

Har leverandør

Infrastruktur / Cloud