Projektdatabasen
| Projekt | Signaturprojekt | Klassifikation | Udbredelse | Status | Tilføjet | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Digital assistent Fredensborg Kommune bruger generativ AI som digital assistent på kommunens intranet (hosfrede.dk) og hjemmeside (fredensborg.dk). Den generative AI erstatter den traditionelle søgemaskine og svarer på medarbejderes og borgeres spørgsmål med fuld tekst og henvisninger til relevante links og selvbetjeningsløsninger. Systemet forstår og udtrykker sig på 10 forskellige sprog. |
Beslutningsstøttende værktøj | Kommunalt | I brug | |||
| Acadre support AI agent En AI-agent udviklet i Microsoft Copilot Studio, der fungerer som nærsupport til Acadre (ESDH-systemet) for medarbejdere i Fredensborg Kommune. Agenten er koblet op til kommunens support-postkasse i Outlook og bruger både vejledninger og mailhistorik som vidensbase – med anonymisering af afsender/modtager. |
Nej | Sagsbehandling, Beslutningsstøttende værktøj | Kommunalt | I brug | ||
|
InDialog/ Bertha Bertha er en intelligent telefonrobot implementeret i Aabenraa Kommune fra april 2023 som del af projektet "Fremtidens Borgerservice". Robotten modtager alle opkald til kommunens hovednummer og er tilgængelig døgnet rundt. |
Nej | Sagsbehandling | Kommunalt | I brug | |
| Microsoft 365 Co-Pilot Projektet afprøver anvendelsen af Microsoft 365 Co-Pilot som støtteværktøj i medarbejdernes daglige arbejde. Co-Pilot kan hjælpe med at udarbejde udkast, analysere data og skabe overblik direkte i kendte programmer som Word, Excel og Outlook. Løsningen anvender udelukkende data, som medarbejderen i forvejen har adgang til. Projektet er sat på pause og afventer videre afklaring. |
Planlægges taget i brug | |||||
|
COPILOT Microsoft 365 Copilot er en AI-assistent integreret i Microsoft 365-pakken, som bruges af Gentofte Kommunes medarbejdere til at arbejde mere effektivt med sagsbehandling, dokumentation og kommunikation. |
Nej | Sagsbehandling | Kommunalt, Regionalt, Danmark | I brug | |
|
AI udeblivelse AI-systemet er et værktøj med det formål at nedbringe antallet af patienter, der udebliver fra deres aftaler. |
Nej | Beslutningsstøttende værktøj, Predikativ monitorering | Regionalt | I brug | |
|
Visitation af henvisninger fra almen praksis Signaturprojektet "Kunstig intelligens til understøttelse af visitation af henvisninger fra almen praksis" er et samarbejde mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden. Projektet har til formål at optimere håndteringen af henvisninger fra praktiserende læger til sygehusvæsenet ved hjælp af kunstig intelligens. |
Ja | Beslutningsstøttende værktøj, Klassificering | Regionalt | ||
| PREMIO COLLAB EU-finansieret forskningsprojekt (Horizon Europe) der anvender AI til analyse af FDG-PET/CT-billeder med henblik på at forbedre overvågning af behandlingsrespons hos patienter med metastatisk brystkræft, på tværs af 7 europæiske lande herunder 4 danske regioner. |
Nej | Beslutningsstøttende værktøj, Diagnosticering | EU, Regionalt | Planlægges taget i brug | ||
|
Forebyggelse af komplikationer efter tarmkræftkirurgi Signaturprojektet omhandler en forudsigelse af sandsynligheden for, at en specifik tarmkræftspatient får en komplikation i forlængelse af en operation. Behandlingsforløbet kan dermed tilpasses på forhånd, hvilket reducerer risikoen efter operationen. |
Ja | Beslutningsstøttende værktøj | Regionalt | I brug | |
|
Tidlig opsporing af begyndende sygdom Signaturprojektet "Tidlig opsporing af begyndende sygdom med data fra eksisterende systemer" blev udviklet i Køge Kommune. Formålet var at skabe et beslutningsstøtteværktøj til tidlig opsporing af sygdom hos ældre i den kommunale pleje ved hjælp af kunstig intelligens. |
Ja | Beslutningsstøttende værktøj | Kommunalt | I brug | |
| DaiSiCaM Digitalt understøttet arbejdsgang der kombinerer teledermatoskopi (Dermloop-platformen) og AI-billedanalyse til at effektivisere diagnostik af mistænkt hudkræft på tværs af sektorer — og reducere ventetider på op til 42 uger. |
Nej | Diagnosticering, Beslutningsstøttende værktøj, Klassificering | Danmark | I brug | ||
|
FleetOptimiser Signaturprojektet omhandler optimering af drift og styring af en flåde af køretøjer eller enheder i den offentlige sektor. Ved at analysere data og køre simuleringer på allerede kørte ruter, kan systemet hjælpe med at spare tid, penge og CO2-udledning. |
Ja | Anbefaling, Beslutningsstøttende værktøj | Kommunalt, Regionalt | I brug | |
|
RoboRef RoboRef er en AI-løsning til automatisk referatskrivning, som er udviklet i et samarbejde mellem over 20 kommuner, en række organisationer, ATP og Droids Agency. Løsningen anvender tale-til-tekst teknologi og generativ AI til at transskribere møder og udarbejde automatiske referater. |
Nej | Beslutningsstøttende værktøj, Sagsbehandling | Kommunalt | I brug | |
|
Rigshospitalet chatbot AI-drevet chatbot der besvarer præoperative spørgsmål fra patienter med skjoldbruskkirtelkræft døgnet rundt. |
Nej | Anbefaling, Sagsbehandling | Regionalt | I brug | |
|
Hjælp til forudsigelse af blodprop i hjertet Rigshospitalets hjerteafdeling vil i samarbejde med Alexandra Instituttet udvikle en algoritme, der kan finde mønstre i sundhedsdata, og dermed gøre behandlingen af patienter med blodprop endnu bedre. |
Nej | Profilering | Regionalt | Planlægges taget i brug | |
|
Bedre tilrettelæggelse af kræftbehandling Signaturprojektet, "Kunstig intelligens til bedre tilrettelæggelse af kræftbehandling", handler om at optimere stråleterapien samt planlægge bedre og mere tilpassede behandlingsforløb for kræftpatienter. Således skal overlevelse og livskvalitet øges, og bivirkninger og senfølger reduceres. |
Ja | Beslutningsstøttende værktøj | Regionalt | Planlægges taget i brug | |
|
Reduktion af stråledosis i kræftbehandling Signaturprojektet, "Reduktion af stråledosis ved skanninger brugt i kræftbehandling", omhandler et AI-system, hvor en patient blev scannet med en lavere stråledosis og i kortere tid, men med en opnåelse af god billedkvalitet. Således kunne man kontrolscanne oftere, uden at patienten påføres en betydelig stråledosis. |
Ja | Beslutningsstøttende værktøj | Regionalt | Lukket | |
|
WardHome Når patienter udskrives fra hospitalet, bruges AI-systemet, Ward Home, til at overvåge deres tilstand i eget hjem. Systemet kan vurdere borgerens tilstand og alarmere det sundhedsfaglige personale, hvis dette bliver nødvendigt. |
Ja | Beslutningsstøttende værktøj, Diagnosticering | Regionalt | I brug | |
|
AI aktindsigt Signaturprojektet, "AI-aktindsigt" eller "Beslutningsstøtte til behandling af kommunale aktindsigtssager", var et tværkommunalt projekt, som blev bevilliget 5,3 mio. kr. og havde til hovedformål at udvikle sprogmodeller til brug i kommunal sagsbehandling. |
Ja | Beslutningsstøttende værktøj | Kommunalt | I brug |